Nyt udefra
 - 19.01.12

2,1 mio. kr. til danske småøer

 Bogø
11 dansker småøer har fået del i ministeriets pulje i denne omgang. Foto: Anne Prytz Schaldemose

Støtte til småøer
"På mange af de danske småøer er der en enorm virkelyst og et kæmpe engagement. Men somme tider kan det være svært for øboerne på egen hånd at finansiere konkrete projektideer, der kan være med til at skabe attraktive og levende lokalsamfund. Jeg er derfor glad for, at vi kan bidrage til at realisere nogle af ideerne," siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, i en netop udsendt pressemeddelelse.

Anledningen er, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter netop har uddelt 2,1 mio. kr. til 16 forskellige projekter på 11 danske småøer.

De udvalgte projekter spænder fra omdannelsen af en skole til kulturhus på Lyø til et forprojekt om etablering af en folkehøjskole på Sejerø samt økonomisk støtte til at gøre en købmandsbutik på Askø rentabel.

Interessen har været stor, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i alt modtaget 35 ansøgninger til et samlet beløb på 6 mio. kr.

Læs mere

 


Oversigtskort