Nyt fra kampagnen
- 25.04.14Første spadestik taget i Hasmark Strandoase
I april blev første spadestik taget til Hasmark
Strandoase taget. Projektet, der gennemføres som del af Stedet
Tæller, skal efter planen stå færdigt til sommer og revitalisere
området som et populært udflugtsmål.

Projekt Hasmark Strandoase står klart i
løbet af sommeren.
Projekt 'Hasmark Strandoase' godt på
vej
Fra Tørresø i vest mod Enebærodde i øst strækker den 10
kilometer lange Hasmark Strand sig - én af Fyns bedste og mest
populære badestrande. Stedet er velbesøgt og rigt både på
landskabelige, natur- og turismemæssige kvaliteter. Med godt 2.500
sommerhuse og 470 pladser på campingpladsen er Hasmark også et
populært sommerhus- og campingområde.
Men ligesom mange andre sommerhusbebyggelser bliver
Hasmark i stigende grad beboet året rundt, men de offentlige
arealer og aktivitetsmuligheder er ikke gearet til dette brug.
Samtidig efterspørger gæsterne rekreative områder, hvor et vist
niveau af komfort giver alle mulighed for at komme ud og opleve
naturen. Gennem etablering af ny adgang til vandet og bedre
ankomstforhold til området skal projekt 'Hasmark Strandoase' derfor
genoplive stedet som en attraktiv destination
for besøgende ved stranden og gøre Hasmark til Fyns mest besøgte
badestrand.
"Konkret er idéen at skabe en helt ny strandpark med
grønne arealer, små bakker og dale, buske og træer, shelters,
boldbane og en række andre elementer, som kan forlænge både døgn og
sæson," siger Kurt Christensen, der er udvalgtsformand
i Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget i Nordfyns
Kommune.
Hasmark Strandoase er et af i alt 11 projekter, der
er udvalgt til støtte gennem Stedet Tællers første
ansøgningsrunde. Projektet er valgt, fordi det har potentiale
til at vise, hvordan nedslidte strandarealer kan omdannes og blive
attraktive igen. På den måde skal projektet tjene som
foregangsprojekt for andre nedslidte kystområder i landet.
Læs mere om projektet