Nyt udefra
 - 08.02.12

Forsker: Brug stedet som ressource

Søllested Sukker
Søllested Sukker er eksempel på en virksomhedsidé, der tager udgangspunkt i stedet. På herregården Søllestedgaard udvikler ejeren en oplevelsesbaseret produktion af økologisk, bæredygtigt sukker i den gamle hestestald. Illustration: Søllestedsgaard 

Brug stedet som konkurrencefordel
Iværksættere i landdistrikter er dobbelt udfordrede i forhold til andre, der starter virksomhed op, men en mere afsides placering kan også vendes til en unik konkurrencefordel. Det skriver adjunkt og Ph.d., Steffen Korsgaard fra Aarhus Universitet i artiklen 'Sted som ressource'. Han har undersøgt en række iværksætterprojekter, der har haft succes med at bruge en beliggenhed i landdistrikterne som en konkurrencefordel.

Konklusionen er, at virksomheder, der baserer sig på en nær tilknytning til 'stedet' kan modvirke nogle af de særlige udfordringer, der normalt knytter sig til iværksætteri i landdistrikterne - hvor der ofte kan være langt til både kunder og leverandører. 

En aktivering af virksomhedens 'sted' kan bringes i spil i forhold til mange forskellige aktiviteter og produkter, og fordi hvert sted er unikt, vil det også kunne bruges til at give produktet en særlig profil, som ikke umiddelbart kan kopieres. Og ikke mindst kan virksomhedens stærke tilknytning til stedet være til gavn for lokalområdet i form af et mere bæredygtigt, økonomisk fundament, lokal vækst og blivende arbejdspladser, forklarer Steffen Korsgaard i et interview med Realdanias kampagne Fremtidens Herregård - en kampagne, som har til formål at genanvende herregårdens funktionstømte bygninger til nye formål.

Læs hele artiklen på Fremtidens Herregårds website

Læs også om projektet på Søllestedgaard


Oversigtskort