Nyt udefra
 - 18.09.14

Forsker: Pas på kystens forskellighed

Den 7.300 kilometer lange danske kyststrækning er en palette af varierende landskaber. Og den forskellighed skal vi værne om, mener arkitekt, ph.d og post. doc. Louise Kjær Christoffersen. Ved at sætte fokus på hver deres særkende kan kystbyerne skabe afsæt for bedre livskvalitet og lokal udvikling i yderområderne.

Kyst
"Det er vigtigt, vi reflekterer over, hvilken udvikling vi ønsker, og det er vigtigt at bevare den diversitet, de mange kilometer kyst har. Kyst er ikke bare kyst," siger forsker Louise Kjær Christoffersen.

Sårbare naturområder med attraktionsværdi
Kysten er under forvandling. Havet skal ikke længere brødføde og være grundlag for en masse familiers liv, men er nu en ferie- og fritidsdestination og mål for blandt andet rekreative weekendophold. Selv om kystlinjen er fredet, bliver der periodevist åbnet op for nyt byggeri, og netop i disse tilfælde, er der grund til at være ekstra opmærksom. Det mener Louise Kjær Christoffersen, der er arkitekt, ph.d og forsker i kystområdernes udvikling:

"Som befolkning samler vi os i stigende grad sammen omkring de store uddannelsescentre og motorvejsnet, og udviklingen efterlader affolkede kyster med færre arbejdspladser. Kystlinjen er under forvandling i disse år, og den er ved at få en anden funktion, end den har haft før  Det er vigtigt, at vi forholder os til, at der er tale om meget sårbare naturområder, der samtidig har stor attraktionsværdi," fastslår hun.

Kystens urbanisering
Gennem feltstudier af fire forskellige typer kystområder udleder hun under arbejdstitlen 'Kystkvaliteter' en række generelle tendenser om den danske kyst, som den tager sig ud i dag. Projektet bliver gennemført med støtte fra Kulturministeriets Forskningspulje og målet er at udvikle et grundlag for diskussion af den fremtidige udnyttelse af kystens ressourcer - både når det handler om turisme, migration, klimaforandring og oplevelsesøkonomi.

Én af de stærkeste,  nye tendenser er en stigende urbanisering af kysten, og Louise Kjær Christoffersen fremhæver den bynære og velbesøgte Amager Strandpark  i København som det mest radikale eksempel: Her er sandet er pumpet op, klitterne er anlagt nøje, og hele området er planlagt med skiltning, plant underlag og adgang for alle. Her er tilkørselsveje og bænke og borde, hvor man kan drikke kaffe og spise is. Og her er jollehavn, undersøisk rev og lagune. Med andre ord: Elementer fra kyster overalt i verden er på Amager samlet i én stor temastrandpark.

Tendensen ses også andre steder: Selv kystområder, som traditionelt bliver opfattet som vilde, gennemgår samme urbanisering med mere skiltning, plant underlag og generel øget bekvemmelighed for brugerne, påpeger Louise Kjær Christoffersen.

Fra klimakatastrofe til kystbyen som museum
I stærk kontrast til de kultiverede strandparker står skrænten ved Mårup Kirke ved Jammerbugten mellem Lønstrup og Løkken. Her går naturen sin gang, og hvert år rykker klinten flere meter ind i landet på grund af kysterosion. Området er i naturens vold og inviterer til det Louise Kjær Christoffersen betegner som 'klimakatastrofe-turisme'. I samme kategori finder man Vadehavet, som skifter karakter hver dag - fra at være helt oversvømmet den ene dag til næste dag at være helt jomfrueligt land.

Og så er der kystbyerne: Mange er gamle fiskelejer, som har mistet deres funktion i takt med fiskeriets industrialisering, forklarer Louise Kjær Christoffersen og nævner Stenbjerg Landingsplads ved Thy som eksempel.

Selvom fiskeri fra store kystbåde blev indstillet i 1972, værner byen stadig om det gamle fiskemiljø ved at bevare de gamle pakhuse, redningshuset og spilhuset, og på et lille museum formidles stedets kulturhistorie. En musealisering af stedet, der bliver vidnesbyrd over noget, der engang var, mener Louise Kjær Christoffersen og uddyber:

"Eksemplerne fra min undersøgelse giver billedet af en kyststrækning, som har vidt forskellige oplevelser at byde på. Nogle steder er kendetegnet ved deres fysiske strukturer eller en særlig kulturhistorie, mens andet er præget af rent landskab. Fælles for dem alle er, at de giver forskellige typer oplevelser til mennesker. Mødet med naturen er en kvalitet i sig selv."

På den ene side findes kyststrækninger, hvor kvaliteter og tilbud er åbenlyse og veldefinerede som Amager Strandpark. På den anden side er det ikke i samme oplevelsesøkonomiske grad formuleret, hvordan menneskets møde med den rene natur er en kæmpe kvalitet i sig selv, mener Louise Kjær Christoffersen og understreger, at den ene oplevelse ikke er bedre end den anden:

"Jeg er ikke ude på at sige, hvad man må, og hvad man ikke må eller fremhæve nogle tendenser som bedre end andre. Vi kan ikke undvære nogen af stederne. Amager Strandpark fungerer fantastisk, men hvis vi laver konceptkyster over det hele, så mister vi noget, som har ligeså stor værdi."

Lys i mørket
I Amager Strandpark kan du opholde dig på oplyste stisystemer hele døgnet, mens lyden af lettende og landende flyvemaskiner fylder rummet og himlen, hvorimod du efter solnedgang i fx Thy bliver mødt af havets brusen og en mur af mørke. Historisk set har det landskabelige fænomen mørke været en uløselig del af at opholde sig ved kysten. I nogle sommerhusområder har beboerne nu flyttet dele af parcelhusets kendetegn med sig. Parabolen og indkørslens perlegrus lyses op af de bevægelsesfølsomme lamper over carporten, og det bryder med oplevelsen af den rene natur. Naturens styrke er, at den nogle steder er utæmmelig og ufremkommelig, og den stigende urbanisering af naturarealerne kan udvande en del af oplevelsen, mener arkitekten:

"Man skal ikke nødvendigvis have lige let adgang over alt. En del af kystens attraktion er, at den er farlig, og at man kan fare vild. Der er nogle steder, hvor kræfterne er større end én selv, og det er en del af fascinationen", siger hun. 

Vi skal værne om forskelligheden
Med sin forskning håber Louise Kjær Christoffersen at starte en diskussion af, hvordan vi griber den nye anvendelse af kysterne an, så variationen ikke forsvinder:"Det er vigtigt, vi reflekterer over, hvilken udvikling vi ønsker, og det er vigtigt at bevare den diversitet, de mange kilometer kyst har. Kyst er ikke bare kyst," slår hun fast.

Samtidig mener hun, at de affolkede kystbyer kan få lettere ved at øge turismen ved at gøre noget andet end nabobyen. Man bør reflektere over de store tendenser for kystudvikling, værne om sin eget særkende og gøre sig selv bevidst om, at hvert sted har forskellige betingelser og potentialer.

Louise Kjær Christoffersen: "Hvis udviklingen af kysterne tager udgangspunkt i den lokale topografi, geografi og de lokale aktiviteter, som er med til at forme det kystlandskab og det kystliv, der udfolder sig, har man også bedre mulighed for at skabe unikke oplevelser, som det er attraktivt at besøge. Og den tilgang kan komme hele lokalsamfundet til gavn."

 

 

 


Oversigtskort

Nørre Vorupør

Som en del af Stedet Tæller er Nørre Vorupørs landingsplads og kystfiskeriets bygninger blevet renoveret, og der er bl.a. opført et nyt madpakkehus. Fiskeriet er stadig byens grundsten og autenticiteten intakt.


Læs mere

Han Herred Havbåde

I Nordjylland har foreningen Han Herred Havbåde skabt et nyt bådebyggeri og kystkulturcenter, der samler frivillige ildsjæle om at formidle det lokale, traditionelle bådebyggerhåndværk.


Læs mere

Thorupstrand

Frisk fisk af høj kvalitet og fiskeri, der bevarer en unik kystkultur og skåner naturen. Det er hovedtanken bag et nyt fiskepakhus i nordvestjyske Thorupstrand. Flere lokale foreninger står bag projektet.


Læs mere