Nyt udefra
 - 21.01.15

Forskere: Sløjfede markveje forringer adgangen til det åbne land

Markvejene forsvinder, viser undersøgelse fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. I nogle områder er antallet reduceret med mere end 50 procent i løbet af 50 år. Og dermed forringes offentlighedens mulighed for at komme ud i det åbne land. Udviklingen kan ikke stoppes, men kalder på nytænkning og nye, lokale samarbejder, siger forskere.

BallumSærligt i yderområderne kan fysiske forbindelser til naturen være altafgørende for, hvordan den ene landsby klarer sig i forhold til den anden.

"Vi bor midt i landskabet, men vi kan ikke komme ud i det"
Hvor går man tur med sin hund, hvis man bor på landet? Hvor cykler eller løber man? Hvor går man med barnevognen? I langt de fleste tilfælde lyder det nedslående svar: På landevejen. Med hast er den klassiske markvej på vej væk, og med den forsvinder også en af lokalområdets vigtigste fysiske forbindelser til landskabet og naturen udenom.

Eller som en borger udtrykte problemet, da en sjællandsk kommune for nylig inviterede indenfor for at tale udvikling af det åbne land: "Vi bor midt i landskabet, men vi kan ikke komme ud i det."

Derfor var det første, de fremmødte borgere gjorde, da også at tegne forslag til nye stier og forbindelser i deres lokalområde.

Halvering af markveje
Observationen er Ole Hjorth Caspersens. Han er seniorforsker på Institut for Geovidenskab, Københavns Universitet, og har undersøgt udviklingen i antallet af markveje med udgangspunkt i fire områder i det gamle Vejle Amt. Ved at nærlæse kort og luftfotos taget i perioden 1954-2000 har han dokumenteret et betydeligt fald - et fald, der nogle steder sniger sig op over 50 procent. Og et fald, som fortsætter:

"Vores undersøgelse viser, at i perioden fra 1954 til 2010 er længden af markvejene reduceret med mellem 25 og 54 procent. Vi kan se, at udviklingen har været mest markant frem til 1988, hvilket svarer til den periode, hvor landbruget blev industrialiseret," forklarer han og tilføjer, at fordi det undersøgte område omfatter de fire mest almindelige landskabs- og jordbundstyper i Danmark - morænelandskab, ådal, hede og skov/plantage - kan resultaterne også bredes ud til resten af landet.

Større marker, færre markveje
Årsagen til markvejens endeligt er den samme overalt: Den blev oprindeligt anlagt, så man kunne komme fra gården og ud i marken med sin Ferguson-traktor og markredskaber. Men over de sidste 50 år har landbruget gennemgået en industrialisering og effektivisering af historiske dimensioner, og i dag er den mange steder erstattet af mere eller mindre permanente kørespor i marken.

"Vi har færre, men større landbrugsbedrifter tilbage. Markerne bliver slået sammen, og den enkelte mark breder sig ud over et langt større areal end før. Markskel er også blevet nedlagt i stor stil. Og ikke mindst er landbrugsmaskinerne blevet så store, at de ikke længere kan køre på de oprindelige markveje. Derfor er der ikke brug for dem længere," siger han.

For de lokale beboere er konsekvenserne til at få øje på. På en markvej kan man gå i fred og undgå landevejens hurtigkørende trafik. Mange markveje fører ofte til naturområder som fx skov, eng, mose, strand eller sø. Eller de er gamle forbindelseslinjer mellem landsby, skole og kirke og har derfor lokal kulturhistorisk betydning. Når markvejen forsvinder, går der skår i den lokale livskvalitet.

"For dem, der beslutter sig for at flytte på landet, er naturen blevet en vigtig parameter. Man ser holdningsskiftet mest tydeligt på de nye huse, som nu bliver opført, så de vender sig mod landskabet og ikke mod vejen eller landsbyens hovedgade som før," siger Ole Hjorth Caspersen.

Adgang til naturen bliver vigtigere
Frank Søndergaard Jensen, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet er enig. Han har undersøgt borgernes og landbrugets holdninger til brug af landskabet:

"Jeg oplever en stigende interesse fra lokalsamfundet for at bruge det nære landskab, men også en lidt større åbenhed fra landbrugets side for at åbne op visse steder ved eksempelvis at etablereSpor i landskabet," slår han fast og tilføjer, at adgang til landskabet primært er i de lokale borgeres interesse.

"Stranden, kysten og skoven har historisk set været danskernes foretrukne fritidsdestination. Danmarks landbrugsland har traditionelt været mere lukket, og for de fleste byfolk, er det stadig ikke noget, man vil køre efter. Til gengæld bliver det stadig vigtigere for beboerne at kunne gå ture, løbe, ride og cykle i nærområdet," siger han.

Nye former for adgang
De to forskere ved godt, at udviklingen ikke kan stoppes. Den enkelte landmand overlever ved at fokusere på stordrift og effektivisering. Og for ham er ansvaret for lokalsamfundets adgang til naturen stort at bære. Landbruget skal tilpasse sig markedet, ligesom det altid har gjort.

Derfor er vi nødt til at tænke i andre måder at skabe adgang på, mener Frank Søndergaard Jensen og Ole Hjorth Caspersen. Det kan være gennem nytænkende eksempelprojekter. Eller med simple trampestisprojekter, som fx kan anlægges langs vandløbene og gennemføres gennem nye samarbejder mellem lodsejere, borgere og måske kommunen.

Flere landbrugere ser en interesse i at åbne op og genskabe forbindelsen til lokalområdet: I kølvandet på lokale stiprojekter følger nemlig ofte en øget lokal fællesskabsfølelse og dermed også en forbedret forbindelse mellem landbrug og borgere, pointerer forskerne. Adgang til landskabet gavner hele lokalområdet. Og særligt i yderområderne kan fysiske forbindelser til naturen være altafgørende for, hvordan den ene landsby klarer sig i forhold til den anden:

Ole Hjorth Caspersen: "Landskabet og naturen er et væsentligt element, når det handler om at gøre et område mere attraktivt for nogle grupper af befolkningen. Det at kunne gå, løbe eller cykle i naturen er med til at øge livskvaliteten og den fysiske og mentale velfærd. Og dermed kan bedre tilgængelighed til skov, mark og eng potentielt være med til at modvirke nedgang i befolkningstallet lokalt. Eller måske endda få flere til at flytte på landet."

 


Oversigtskort

Projekt: Højderygsti som rygrad i Odsherred

Arven fra seneste istid er synlig overalt i Odsherred, hvor landskabet rummer store rekreative værdier. Som en del af Stedet Tæller etableres  en højderygsti, der skal forbinde, formidle og tilgængeliggøre landskab og fortidsminder.  

Læs om projektet

Case: Nye forbindelser skaber fællesskab på Bornholm

Med projektet 'Stier omkring Klemensker og Østerlars' giver nye trampestier adgang til naturen omkring de to bornholmske småbyer. Udover bedre adgang til landskabet har stisystemerne ført til nye lokale mødesteder og fællesskab.

Læs om projektet

Fra tomt til grønt i Vestervig

I Vestervig har det tætte samarbejde mellem frivillige borgere, erhvervsliv og kommune ført til en helhedsplan med fokus på landsbyens potentialer. Blandt projektets hovedaktiviteter er nedrivning af 12 forfaldne huse i hovedgaden, fornyelse af bymidtens torv og etablering af nye cykelstier ud i landskabet.

Læs om projektet