Kom på kursus om kommunale landdistriktspolitikker
Skal din kommune have en ny landdistriktspolitik - eller trænger
den nuværende landdistriktspolitik til et serviceeftersyn? Og hvad
skal det i det hele taget gøre godt for? Den 12. juni og den 25.
september afholder Center for Landdistriktsudvikling og Ministeriet
for By, Bolig og Landdistrikter to kursusdage om kommunale
landdistriktspolitikker.

Med to kursusdage sætter Center for
Landdistriksforskning og Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter fokus på kommunale landdistriktspolitikker. Foto:
Anne Prytz Schaldemose
Vidensbaseret tilgang til
landdistriktspolitik
Kan en mere vidensbaseret tilgang til
landdistriktspolitikken for eksempel være med til at løse de
kommende velfærdsudfordringer gennem inddragelse af nærdemokrati og
aktivt medborgerskab? Eller kan de rigtige strategiske
partnerskaber være med til at sikre en mere helhedsorienteret og
effektskabende landdistriktsindsats.
Det og meget andet er på programmet, når Center for
Landdistriktsforskning afholder et todages intensivt kursusforløb
med fokus på de kommunale landdistriktspolitikker den 12. og 25.
september.
Kursusdagen den 12. juni finder sted i Kolding, Syddansk
Universitet, lokale 1.20, Engstien 1, 6000 Kolding.
Kursusdagen den 25. september finder sted i Slagelse, Syddansk
Universitet, Sdr. Stationsvej 28, 4200 Slagelse.
Læs dagens program og se, hvordan du tilmelder
dig