Nyt fra kampagnen
 - 05.01.17

Kom til afslutningsseminar: Stedet Tæller kigger tilbage og peger frem

Kom med når Realdania inviterer til en lærerig og underholdende eftermiddag i anledning af den officielle afslutning på Stedet Tæller. Dagen byder på oplæg fra både Danmark og udland, oplevelser for alle sanser og masser af erfaringsudveksling, debat og perspektiver på fremtiden. Det sker torsdag den 2. marts på Jarmers Plads i København.

Camønoen
Bliv klogere på erfaringerne fra Stedet Tæller den 2. marts, når kampagnen holder afslutningsseminar. Foto: Lars Engelgaar

Vær med torsdag den 2. marts, når Realdania inviterer til en lærerig og underholdende eftermiddag i anledning af den officielle afslutning på kampagnen Stedet Tæller. I alt har 36 fysiske projekter fået støtte gennem kampagnen til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer og dermed styrke livskvaliteten i yderområderne.

Nu deler kampagnen ud af erfaringerne fra de 20 projekter, der er realiseret inden for temaerne Kvalitet i kysternes turistbyer og Mulighedernes Danmark.

Samtidig vil der være mulighed for som de første at se kampagnens rejsende udstilling og modtage den afsluttende publikation, der samler op på erfaringerne fra projekterne.

Mød blandt andre:

  • Nils Phillips, ildsjæl og formand for udviklings- og aktieselskabet Röstånga Utvecklings A/B i Sverige
  • Thomas Adelskov, borgmester i Odsherred Kommune
  • Mikkel Bach-Jensen, leder af Gaarden, det regionale madkulturhus på Bornholm
  • Lene Christiansen, leder og 'fyrmoster' af kulturhuset i Bovbjerg Fyr i Lemvig Kommune
  • Christian Smidt, leder af Kultur, Turisme og Bosætning i Guldborgsund Kommune

Hent dagens program

Arrangementet er gratis og rundes af med en bid brød og mulighed for netværk.

Det hele sker: 

Torsdag d. 2. marts 2017
Kl. 13.30 - 17.00
Jarmers Plads 2, 1551 København V.

For tilmelding kontakt kampagnens sekretariat hos BARK Rådgivning på
louise@b-a-r-k.dk.


Oversigtskort