Nyt fra kampagnen
 - 25.06.15

Kysternes turistbyer skal styrkes gennem fokus på kvalitet

Selvom vi i Danmark har mange traditionsrige kystbyer og uberørte strande, svigter turisterne. Derfor invitererede Realdania yderområdernes kystbyer til at søge om støtte til projekter, der hæver kvaliteten og sætter gang i turismen - også uden for sæsonen. Ansøgningsfristen er udløbet den 4. november 2015 kl. 16.00.

Pressebillede_3 kystcall

Danmark er ét af de lande i Europa, der råder over mest kyst pr. indbygger, og netop kysten, stranden og havet er et af de danske yderområders allerstærkeste turismepotentialer. Alligevel vælger færre og færre turister at tilbringe ferien langs den danske kyst. Mange kystbyer er nedslidte, der mangler forbindelse mellem by og hav, og i gode år har man måske glemt at sikre et miljø, der giver turisterne en god oplevelse.

Med støtte fra Erhvervs- og Vækstministeriet har mange kystkommuner nu gennemført strategi- og kompetenceudviklingsprojekter, som sætter en ny kurs. Men de mangler stadig midler til at føre visionerne ud i livet.

Det er baggrunden for, at Stedet Tæller - Realdanias kampagne for yderområderne - inviterede kystbyer i yderområderne til at søge om støtte til projekter, der forbedrer kvaliteten i det fysiske miljø i samspil med kommunale strategier. Målet er at styrke turismen og samtidig gøre kystbyerne bedre at bo i året rundt.

Flere indsatser - samme mål
Stedet Tæller har tidligere støttet udvikling og realisering af ni projekter i kystbyer, og det er resultaterne herfra, som nu tages skridtet videre til gavn for endnu flere kystbyer i Danmarks yderområder.

"Erfaringer fra kampagnen Stedet Tæller viser, at man ved at koble kommunale strategier med små, gode projekter, kan opnå stor effekt. Projekterne sætter gang i en positiv udvikling, som gavner hele lokalområdet og fører nye initiativer og forandring med sig - og det vil vi gerne understøtte sker endnu flere steder", siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

Realdania forventer at støtte 5-6 projekter, og i alt er der afsat 12,5 mio. kr. til at føre kystbyprojekter i de danske yderområder ud i livet.

Deadline for ansøgning er udløbet den 4. november 2015 kl. 16.

Læs mere og hent inspiration fra tidligere støttede projekter


Oversigtskort

Sådan søger I

Deadline for ansøgning er udløbet den 4. november 2015 kl. 16.

Inspiration: kvalitetsløft og nye oplevelser i Løkken

I Løkken er molen blevet renoveret, og der er skabt nye forbindelser og mulighed for oplevelser. De fysiske tiltag går hånd i hånd med de strategiske visioner for byen.

Læs mere om projektet

Inspiration: nyt mødested i Marielyst

Strategiske og fysiske tiltag har sat gang i en positiv udvikling i Marielyst: En potentialeplan for kommunens udvikling, et kompetenceløft blandt turistaktører og en fysisk opgradering af byens torv og strandstrøg.

Læs mere om projektet