Nyt fra kampagnen
 - 02.10.17

Landdistriktsprisen går til Bovbjerg Fyr

Det blev det vestjyske fyrtårn, Bovbjerg Fyr, der denne gang fik overrakt landdistriktsprisen 2017 af erhvervsminister Brian Mikkelsen. Prisen går til de frivillige ildsjæle, som har gjort Bovbjerg Fyr til et lokalt kulturcenter og fællesskab, der tiltrækker mere end 50.000 gæster om året.

Bovbjerg FyrFrivillige får Bovbjerg Fyr til at leve. Siden 2007 har fyret fungeret som et blomstrende kulturhus, der tiltrækker folk fra nær nær og fjern. Foto: Bovbjerg Fyr


Det blev et sandt fyrtårn for vækst og udvikling i landdistrikterne, der modtog Landdistriktsprisen 2017.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne i år kåre "Frivilligflokken" bag Bovbjerg Fyr som vinder af landdistriktsprisen og overrække en præmie på 15.000 kr., da årets landdistriktskonference blev afholdt.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen:  "Bovbjerg Fyr er et fyrtårn i både fysisk og overført betydning. De frivilliges indsats omkring Bovbjerg Fyr har ledt til et livligt kulturhus, til jobskabelse og til øget omsætning og ikke mindst løftet hele området. Bovbjerg Fyr er et forbillede for andre lokalsamfund, der står overfor at give gamle bygninger nye funktioner og skabe udvikling lokalt."

I 2007 blev fyret nær Lemvig solgt til den oprettede fond, Bovbjerg Fyr for 1 kr.

Som en del af Stedet Tæller har fyret fået opgraderet de fysiske rammer, så det i dag kan lægge rum til udstillinger, debatter, koncerter og meget mere. 

Bovbjerg Fyr drives som kulturhus af 150 frivillige med bl.a. café og butik, og lægger rum til udstillinger, debatter, koncerter og meget mere. Fyret har udviklet sig til både et udflugtsmål for mere end 50.000 gæster årligt og et samlingspunkt i lokalområdet. I dag tre fuldtidsansatte og et par deltidsansatte og omsætter for ca. 2 mio. om året.

Læs mere om Landdistriktsprisen

Læs om Bovbjerg Fyr


Oversigtskort