Nyt udefra
 - 09.04.14

Lolland ser frem mod 2030: "Vi må rykke sammen for at skabe liv"

Både når det gælder bosætning, arbejdspladser og antallet af funktionstømte bygninger, er Lolland markant udfordret. Udviklingsprojektet 'Lolland 2030' sætter fokus på yderområdernes grundlæggende omstillingsbehov og konfronterer de spørgsmål, der presser sig på - ikke bare på Lolland, men i yderområderne generelt: Hvilken rolle skal Lolland spille fremover? Hvad skal der ske med de funktionstømte bygninger? Og hvordan kommer yderområderne på forkant med udviklingen?

 

Horslunde
Med et faldende befolkningstal på Lolland er man nødt til at indkredse, hvor livet skal leves. Foto: Realdania

Fra vadested til udvikling
På Banegårdspladsen i Maribo ligger det lokalhistoriske museum, Stiftsmuseet. Den imponerende og markante museumsbygning blev opført i 1890, dengang der var midler og mennesker nok på Lolland. Sådan er det ikke længere: Med færre besøgende og flere tomme rum, fordi en del af udstillingerne er rykket til Fuglsang Kunstmuseum, står Stiftsmuseet midt i et vadested. Og dermed er bygningen et meget konkret billede på en generel problematik. Ikke bare på Lolland, men i yderområder overalt i landet.

Når borgerne flytter, arbejdspladserne forsvinder, og antallet af funktionstømte bygninger begynder at fylde op i landskabet, er der behov for nye udviklingsstrategier. Under overskriften 'Lolland 2030' har Realdania derfor indgået partnerskab med Lolland Kommune om at vise nye veje til, hvordan man kan skabe en anderledes og differentieret udvikling af Danmarks yderområder.

'Lolland 2030' gennemføres som ét ud af tre pilotprojekter under Realdanias initiativ 'Yderområderne på forkant med omstillingen'. Målet er at identificere nye strategiske greb, der med stor sandsynlighed kan fungere som betydende omstillingsmekanismer.

Nye partnerskaber udfordrer vanetænkning
Projektet er stadig i opstartsfasen, og den kommende tid vil kommunen bruge på at konkretisere,hvordan man skaber en fremadrettet og positiv strategi. Eller som projektleder i Lolland Kommune, Sille Hedvig Wilhelm Clausen, udtrykker det:

"Vi går ikke efter en bosætningskampagne, men på det lange seje træk, hvor vi arbejder med de kvaliteter, vi har. Vi skal styrke dét, vi har i yderområderne. Det kan vi blandt andet gøre ved at gå sammen og skabe nye utraditionelle samarbejder."

Derfor skal 'Lolland 2030' skabe afsæt for at etablere nye partnerskaber - både med Realdania og andre eksterne strategiudviklere og internt i kommunen. "I nye partnerskaber opstår nye muligheder. Projektet skal føde ind i alle kommunens processer, og nye partnerskaber skal udfordre os til at tænke på nye måder. Det er en del af en mental proces vi allerede er i gang med, men som projektet skal være med til at løfte ud i virkeligheden," forklarer hun og uddyber: "Vi inviterer strategiudviklere indenfor til at byde ind og specificere projektet og kvalificere os til at blive skarpe på, hvilken udvikling vi skal have. Øvelsen bliver at styrke pressede områder gennem nye samarbejder og ved at sætte fagviden ind i nye konstellationer," siger Sille Hedvig Wilhelm Clausen.

Selvom projektet løber over en toårig periode, er målet ikke en afsluttet proces, men netop fortsatte samarbejder. Eller som Sille Hedvig Wilhelm Clausen siger: "Jeg håber, at partnerskabet gør os klogere på, hvilken rolle, selvforståelse, funktion og sammenhæng med omverdenen Lolland skal have fremover."

En hård øvelse
Dermed lægger 'Lolland 2030' sig i slipsstrømmen på en udvikling, som allerede er i gang flere steder. I Maribo rykker man sammen gennem nye partnerskaber: Stiftsmuseet er i dialog med det lokale folkebibliotek og det lokalhistoriske arkiv, som står overfor lignende problemstillinger, om at skabe et fælles kultursted i byen.

"Det handler om at tænke arkiv, bibliotek og museum på nye måder i stedet for som tre isolerede enheder. Samarbejdet viser, hvordan tre svage parter kan blive en rigtig stor og vigtig part, når de går sammen," siger Sille Hedvig Wilhelm Clausen. Ved at arbejde sammen og turde fralægge sig sin egen dagsorden baner de tre institutioner vejen for nyt liv i den markante bygning på Banegårdspladsen.

Samme tilgang kan måske vise nye veje til, hvad der skal ske med yderområdernes stigende antal funktionstømte bygninger - en udfordring, som er særlig tydelig på Lolland. Sille Hedvig Wilhelm Clausen ser det som en simpel, men hård øvelse at rykke sammen gennem nedrivning og skabelse af multianvendelige bygninger. Lokale borgere føler sig bundet til de mursten, der omgiver dem, men i kommunen har man fundet en vinkel, som vinder gehør: "Jeg spørger, om de vil have indhold eller mursten. Vil vi bruge pengene på bygninger, eller vil vi bruge pengene på færre bygninger med liv i?" 

Hvor skal livet leves?
Hvad der skal ske med museumsbygningen i Maribo og andre lignende bygninger står dog stadig i det uvisse. Museumsbygningen giver besøgende en helt særlig oplevelse i kraft af sin kulturhistoriske og arkitektoniske værdi, men ønsket om at bevare lokale bygningsværker handler om mere end smukke mursten. Der skal være nye funktioner og liv, hvilket nye samarbejder er med til at sikre. Med et faldende befolkningstal er man nødt til at indkredse, hvor livet skal leves.

Sille Hedvig Wilhelm Clausen:"Vi har et overdimensioneret landskab rent bygningsmæssigt. Der kan jo ikke være kultursteder i alle de tomme bygninger - det har vi ikke råd til, og det, er der ikke liv til. Bygningerne er ikke livgivende før nogen bruger dem, derfor må man rykke sammen for at skabe mere liv."

'Lolland 2030'  udvikles uden for Stedet Tæller i regi af Realdanias initiativ Yderområder på forkant. Læs mere på Realdanias hjemmside.

 

 


Oversigtskort