Nyt udefra
 - 29.02.12

Ny visionsgruppe skal give bud på landdistrikterne år 2030

Carsten Hansen
De ni debattører skal bidrage til samfundsdebatten - ikke formulere konkrete politiske initiativer, understreger minister Carsten Hansen

Ni debattører med holdinger til livet på landet
Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, har i dag nedsat en ny visionsgruppe. Gruppen, der består af ni samfundsdebattører med holdninger til og erfaringer med livet på landet, skal give bud på en vision for Danmarks landdistrikter og yderkanter år 2030.

"Jeg er glad for, at det er lykkedes at samle så stærke personligheder i visionsgruppen. De kan være med til at tegne et anderledes billede af vores landdistrikter, som desværre ofte omtales for negativt. Samtidig kan medlemmernes bidrag være med til at sætte gang i en bred og folkelig debat om, hvordan landdistrikterne skal udvikle sig i de kommende år", siger Carsten Hansen i en pressemeddelelse.

Ministeren understreger, at visionsgruppen skal bidrage til samfundsdebatten - ikke formulere konkrete forslag, der skal omsættes i politiske initiativer.

Medlemmerne af visionsgruppen mødes første gang i marts og præsenterer deres tanker om fremtidens landdistrikter for ministeren i efteråret 2012.

Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

 


Oversigtskort