Nyt udefra
 - 24.11.14

Nyt dansk Unesco-sted oplever rekordtilstrømning

Det rykker, når man bliver udpeget som verdens naturarv af Unesco. Siden Stevns Klint blev udpeget som verdensarv, er antallet af besøgende steget markant. Også Vadehavet melder om en god sommer. Det skriver Politiken.

Stevns
Både Stevns Klint og Vadehavet melder om stigende interesse fra besøgende efter Unescos udpegning i juni.

Unesco-udpegning styrker interessen for Stevns og Vadehavet
Siden udpegningen af Stevns Klint som verdensnaturarv i juni, har Stevns Museum oplevet en stigning på 78 procent i antallet af besøgende sammenlignet med samme periode året før. Og der forventes cirka 34 procent flere biler på parkeringspladsen ved Stevns Klint i år sammenlignet med 2013.

Tallene taler næsten for sig selv. Stevns Klint har haft en rigtig god sommer med flere besøgende end sidste år:

"Jeg tror, mange spontant har taget beslutningen om at besøge Stevns Klint efter udnævnelsen. De har måske været her som børn, og så har de tænkt, at nu hvor stedet er blevet verdensarv, vil de besøge klinten igen, hvis de alligevel er i nærheden," siger museumsdirektør Tove Damholt fra Stevns Museum til Politiken.

Også Vadehavet melder om flotte besøgstal.

Både Stevns Klint og Vadehavet er også udpeget som særlige steder i landskabet i forbindelse med Stedet Tæller, og begge steder skal efter planen opføres enkle, nænsomme arkitektoniske indgreb, der gør det nemmere for besøgende at opleve de to unikke naturområder.

Læs hele artiklen i Politiken
Læs om Stedet Tællers initiativ Steder i landskabet

Kilde: Politiken

 

 

 


Oversigtskort