Nyt fra kampagnen
 - 14.09.15

Opsamling fra orienteringsmøde for kystbyer

Godt 150 interesserede mødte op for at høre mere om Stedet Tællers aktuelle ansøgningsrunde for kysternes turistbyer. Læs opsamling fra dagen, der satte fokus på udvikling og kvalitetsløft og bød på både viden og inspiration.

Orienteringsmøde_kystbyer
Orienteringsmødet satte fokus på udvikling og kvalitetsløft af yderområdernes kystbyer. 

Ansøgningsmulighed for kystbyer: Opsamling fra orienteringsmøde
Det fysiske løft kan ikke stå alene. Udvikling af yderområderne kræver også lokalt engagement, koordinering mellem aktørerne og ikke mindst en langsigtet overordnet plan. Det var blandt budskaberne fra programchef Stine Lea Jacobi, Realdania, da Stedet Tæller den 1. september afholdt orienteringsmøde om kampagnens aktuelle ansøgningsrunde for kysternes turistbyer.

Den rummelige aula i Bygningskulturens Hus i København var fyldt til bristepunktet på dagen som satte fokus på udvikling og kvalitetsløft af de danske kystbyer og præsenterede viden og erfaringer fra tidligere projekter.

Udover oplæg fra Stine Lea Jacobi, præsenterede kampagneleder Kirstine Cool bedømmelsesudvalget samt kriterier for udvælgelse. Dagen bød derudover på inspirationsoplæg fra tidligere projekter i Marielyst og Løkken samt oplevelsesbaseret kystturisme i Nordjylland.

Hent opsamling fra dagen i pdf


Oversigtskort