Nyt udefra
 - 13.11.17

#stedettæller - 22 finalister udvalgt i Realdanias Instagramkonkurrence

Fotokonkurrencen #stedettæller på Instagram er netop afsluttet, og 22 finalister er fundet. Den prisvindende fotograf Lærke Posselt er dommer i konkurrencen, som sætter fokus på smukke, overraskende og afslørende billeder fra 20 af de helt særlige steder i Danmark, hvor der er udviklet nye projekter som en del af Stedet Tæller. Konkurrencens otte vindere offentliggøres på mandag.

Bovbjerg_Bendix BangBovbjerg Fyr er ét af de steder, der er udviklet som ramme om lokale fællesskaber og turisme som en del af Stedet Tæller. Foto af konkurrencefinalist Bendix Bang.

Hvad er det, der får et sted til at tælle?

Fra Camønoen i sydøst til Bovbjerg Fyr i nordvest. 20 af de steder, hvor der er udviklet nye projekter, som en del af Stedet Tæller, var bogstaveligt talt i fokus for Realdanias Instagram-konkurrence #stedettæller. Med konkurrencen skulle deltagerne nemlig forsøge at indfange stedernes særlige udtryk, specielle stemning eller et særligt mindeværdigt øjeblik 

Nu er konkurrencens 22 finalister fundet, og på mandag den 20. november offentliggøres de otte vindere på Realdanias Instagram-profil.

Konkurrencen blev skudt i gang i marts og sluttede ved udgangen af uge 42. For at være med skulle deltagernes fotos vise, hvordan de 20 steder bliver brugt og set, nu hvor projekterne står færdige. De mange bidrag er bedømt af den prisvindende fotograf Lærke Posselt.

 


Oversigtskort