Realiseringsprojekt

Marielyst, en moderne badeby

marker
Kvalitet i kysternes turistbyer
Tilbage til kort
Bedre forbindelse til stranden og et nyt stærkt mødested har skabt en mærkbar og positiv effekt på bylivet i Marielyst.

Nyt samlingspunkt
Marielysts historie som badeby strækker sig tilbage til 1896, hvor det første sommerpensionat åbnede i en af de gamle strandgårde. I dag er Marielyst Guldborgsund Kommunes absolut største turistby med godt 6000 feriehuse langs den 10 kilometer lange sandstrand.

Nutidens Marielyst har centrum der, hvor de første badehoteller opstod for mere end 100 år siden, og hovedvejen fra Nykøbing Falster når stranden. Men over tid blev byen præget af billisme, uplanlagte og selvgroede miljøer. Visionen for dette projekt var derfor at få Marielyst til igen at fremstå som et familievenligt, kønt og naturskønt feriested i høj kvalitet.

Som en del af Stedet Tæller er gennemført et samlende arkitektonisk greb i form af et enormt 'plankegulv' i egetræ, som breder sig udover byens torv. Midt på torvet er et sømærke opført, som symboliserer byens maritime identitet. Stakitter, bede med marehalm, mobilie strandstole og en naturlegeplads er andre af projektets konkrete tiltag. Og ikke mindst er der med Strandstrøget skabt en tydelig forbindelse mellem by og strand.

Læs mere om Marielyst

  • Status
    Projektet er gennemført og indviet i 2014.
  • Vision
    At genrejse den gamle badeby som et familievenligt, sikkert, kønt og naturskønt feriested.
  • Hovedgreb
    Byens torv er omdannet og forskønnet. Derudover er det fysiske byrum bearbejdet, og der er skabt nye steder til ophold. Nyplantede strandfyr skaber let skygge.
  • Organisation
    Guldborgsund Kommune. Sydfalster Turisme og Erhvervsforening, Marielyst Grundejerforening, Facaderådet-Marielyst, Det Sydfalsterske Digelag og Business LF er inddraget undervejs. GHB Landskabsarkitekter har rådgivet projektet sammen med Grontmij og ETN Arkitekter.