Realiseringsprojekt

Career Campus – fra rekreation til rekruttering

marker
Mulighedernes Danmark
Tilbage til kort
I Ringkøbing fungerer et tidligere plejehjem og hæderkronet bygningsarv som Career Campus - midlertidig indkvartering for byens højtuddannede tilflyttere. I den renoverede bygning kan nye beboere finde fællesskab med andre, inden de beslutter sig for, om de vil blive i byen.

Fra alderdomshjem til Career Campus

I den sydlige udkant af Ringkøbing og få hundrede meter fra Ringkøbing Fjord åbnede Aldershvile i 1911. I næsten 100 år husede den karakteristiske ejendom med røde tegl, hvide gesimser og kannelerede og kamtakkede gavle byens alderdomshjem.

I dag er plejehjemmet flyttet, og bygningen rummer i stedet erhvervsbofællesskabet Career Campus - midlertidig indkvartering for højtuddannet arbejdskraft. Men bygningen havde set bedre dage. Et institutionelt plejehjemslook, fugtproblemer og et tag, der sang på sidste vers var blot nogle af de udfordringer, der stod i vejen for den nye funktion.

Med dette projekt er bygningen blevet gennemgribende renoveret fra kælder til kvist. Helt konkret er 12 værelser med eget bad samt fællesfaciliteter sat i stand og møbleret.

Career Campus er én blandt flere brikker i kommunens langsigtede erhvervspolitik.

Læs mere på Career Campus' egen hjemmeside

 

  • Status
    Projektet er gennemført og indviet i december 2016.
  • Vision
    Udvikling af erhvervsbofællesskabet Career Campus for at fastholde højtuddannede kompetencer.
  • Hovedgreb
    Renovering og omdannelse af bygningen til udstationeringsplatform og bofællesskab for højtuddannede.
  • Organisation
    Ringkøbing-Skjern Kommune, Erhvervscenteret/Ringkøbing Fjord Erhvervsråd og Ringkøbing Bevaringsforening. Brøgger Arkitekter har rådgivet projektet.