Steder i landskabet

Kadriorg Park

I skoven Kadriorg i den estiske hovedstad Tallinn kunne man i 2011 komme helt tæt på livet mellem træerne. En 95 meter lang sti smøg sig mellem stammerne og skabte en anderledes og udfordrende naturoplevelse for de besøgende. Stiens forløb tilpassede sig skovens eksisterende rum og struktur og efterlod således selve skoven uændret, mens adgangen til den og oplevelsen af den ændredes fundamentalt.

marker
Steder i landskabet
Tilbage til kort
  • Formål
    At skabe en anderledes tilgængelighed til og oplevelse af naturen
  • Hovedgreb
    Stisystem i Kadriorg Park i Tallinn, Estland
  • Projektperiode
    Maj 2011 - oktober 2011
  • Organisation
    Tetsuo Kondo Architects i samarbejde med EU-Japan Fest japan Commitee
  • Kontakt
    Tetsuo Kondo Architects
    Ryo
    E: press@tetsuokondo.jp

En anderledes gåtur

Blot 15 minutters gang fra den gamle del af Tallinn ligger skoven Kadriorg, der er mere end 300 århundreder gammel. Skoven fungerer som en park i byen, og her finder man bl.a. slottet Kadriorg Palace, som er bygget til den russiske zar. I sensommeren 2011 kunne skovens besøgende dog og-så opleve et særpræget syn - en midlertidig installation, som svævede højt oppe under trækronerne.

I forbindelse med Tallinns status som europæisk kulturby i 2011, arrangerede byen en urban installationsfestival - LIFT11. Den japanske arkitekt Tetsuo Kondo blev i samarbejde med EU-Japan Fest Japan Commitee inviteret til at komme med sit bud på, hvordan midlertidighed kunne integreres i byens rum.

Skovens magi

For Tetsuo Kondo var det vigtigt at få folk til at se det smukke, magiske og monumentale i skoven, og arkitekten valgte derfor at arbejde med det, han kalder 'sceneskift'. Formålet var at ændre den måde skovens gæster navigerer i og opfatter skovens rum. Resultatet var en 95 meter lang sti, der bugtede sig op og ind imellem skovens træer. Stien skabte adgang til naturens eget rum på en anderledes måde, end når man - som sædvanlig - går mellem træernes stammer nede på jorden. På gåturen ad stien kunne de besøgende bevæge sig mellem grene og blade i stedet for blot at kigge op på trækronerne. Stien var støttet af træerne enkelte steder, men i øvrigt konstrueret uden brug af søjler. På grund af den specielle ophængning led ingen af træerne skade af installationen, som kunne fjernes igen uden spor.

Ekstraordinær rejse mellem træerne

Gennem installationen blev de besøgende inviteret på en ekstraordinær rejse, hvor omgivelserne var genkendelige, men samtidig anderledes. Installationen skabte en intimitet med træerne og gjorde det muligt for de besøgende at flytte på grenene, røre ved barken, høre naturens lyde og se, hvordan naturen ændrer sig og skifter farve.

Det var arkitektens ønske at arbejde med og formidle en ligeværdighed mellem natur og installationens struktur. Natur og struktur blev ikke stillet overfor hinanden, men smeltede sammen til ét hele: en fornyelse af det eksisterende og et - om muligt - endnu smukkere miljø.